Når man ser noget komme ti minutter for tidligt, og så opdager at det er tyve minutter forsinket

Jeg er konstant træt for tiden... Siden jeg begyndte at hoste for over to uger siden, har jeg ikke fået en ordentlig nattesøvn. Jeg er stoppet med at styrketræne pga. manglende energi og det er blevet en ond cirkel. Mit skolearbejde er også begyndt at gå dårligt, igen pga. manglende energi, men også lyst og drivkraft. Jeg ser lige nu ikke noget mål med at gå i gymnasiet, udover muligheden for at mødes med de folk jeg godt kan lide - det er desværre alt det sociale der har gjort min klasse til den værste der nogensinde har været på Silkeborg gymnasium. Hvor oplivende. Denne sindsstemning står i helt enormt stærk kontrast til den fantastiske vinterferie jeg havde og den fantastiske sommerferie jeg har i vente. Af en bizar grund gør det tingene værre at se frem og tilbage på fantastiske tider. Lige nu... Har jeg mest lyst til at slippe væk fra min hverdag. Jeg var til live-rollespil i søndags, og der opdagede jeg hvor befriende det er at skulle være en helt anden. Bare et par timer. Men nu er jeg tilbage igen, og der er lang tid til næste spilgang - måske kommer jeg først afsted til Juni.

Jeg er i den sidste tid af mange blevet brugt til at læsse af på, og det har jeg det godt med, for så føler jeg at jeg kan hjælpe andre mennesker. At jeg kan gøre en forskel. Idag var der dog en klog person der sagde til mig: "Du skal være mere egoistisk. Du skal ikke kun tænke på andre. Du er ikke skabt til noget specielt og du kan ikke redde hele verdenen." Og vedkommende har jo ret! Det slog hårdt. Jeg ved godt at jeg ikke kan redde hele verdenen, men jeg er min fars datter og jeg har umådeligt svært ved at tænke på mig selv før andre. Det gør mig trist og giver mig dårlig samvittighed.

Jeg vil ud i skoven igen, hvor jeg kan være alle andre personer end lige mig selv.

Afmagt

Når man ikke kan beskrive det, forklare det. Når folk har det skidt og ikke kan trøstet. Ikke af mig. Jeg er ubrugelig og kan ikke andet end at se på og selv føle smerte deraf. Mit humør er en direkte refleksion af andres humør. Jeg holder så meget af mennesker, af livet og kan ikke bære at se den mindste skramme. Jeg vil redde hele verden, men slår ikke til. Jeg er ubrugelig. Intet kan jeg gøre og intet vil kunne forklare denne følelse.

"Du ligner en mand i en bjælkehytte"

Jeg har nok lige haft en af de fedeste vinterferier i mit liv!
Jeg har bl.a.:

• Været til Dawn of Demise-releaseparty. Hell yeah!
• Chillet en hel dag sammen med lækre April!
• Fundet ud af at der sidder et webcam i min computer. Wtf?
• Været til fødseldag hos min fars forlovedes bror, hvis polske kone mente at jeg var god til at spille guitar og derfor burde flytte til Aalborg
• Tilbragt en hel dag sammen med Danish Lesbian Girls Productions + crashet Crematorias øveri i Lydpotten
• Fået fat i både bodybar, håndvægte OG en crosstrainer! Nu må mit knæ sgu også snart tage sig sammen.
• Hørt min mor sige: "Svinefræk i kæften!"
• Holdt fest med Jonathan, Yonatan, Jakob, Jacob, April, Nikolaj og Metz. Nogle af dem op til flere gange!
• Været i Avalon Game Club. Always a pleasure. Selvom der manglede mega-awesome Emma-Thisted-kagebageri!
• Deltaget i en intern joke om forskellen mellem en Thunderbird og en Firebird. Uden at fatte pointen.
• Været til party-warty i Skræ. Yep. Skræ. Jeg kendte INGEN udover The Host, og de var alle over 3 år ældre end mig. Det var skidehyggeligt! :D
• Opdaget et fantastisk band ved navn Tumult!
• Holdt fødselsdag for min fars forlovede. Den polske kvinde var der igen xD Denne gang prøvede hun at afsætte mig til sin nabo - en 28-årig fyr fra Hvide Rusland ved navn Dimitri. Yes!
• Følt mig enormt værdsat! :D

Good times! :P

Ord man bare ikke bruger ofte nok!

Jeg kan i flæng nævne:

• Manner
• Novra
• Lur mig
• Skumpukkel
• Laban
• Forbistret
• Fur
• Slåbrok
• Gavstrik
• I kridthuset
• Kanalje
• Kålhøgen
• Flottenhejmer
• Stikke op for bollemælk
• Fruentimmer
• Plukke en høne
• Pernittengryn
• Pivtøjet
• I flæng
• Døsig
• Helledusseda
• Hid og did
• Ogginok
• Liflig
• Duske
• Brunstig
  

Og min absolutte favorit:

• Dunstig

Samt... Til ære for Kirstine:

• Dillermand!

Mor: "Jo større og bredere de er, jo bedre kan de lide dig!"

(Thanks to all who contributed to this work of art. I am very grateful!)

"Nej, ikke mælk!!! For jeg er en lodden maracas!!"

Oh well... Nogle mennesker siger bare fantastiske ting xD

Hermed et par citater fra Nanna, alle sagt inden for et tidsrum af tre timer:

"Jeg havde en masse mad, men jeg har spist det hele. Bortset fra tomaten. Den gav jeg til Yoni... ...Den lignede en testikel!!"

"Tænk hvis jeg dør jomfru! Så kan jeg ligeså godt begå selvmord!"

"Ida, jeg er normalt et meget kærligt menneske, men... Jeg HADER rødbeder!!"

"Man kan ikke stole på de svenskere. Jeg kender en svensker. Hun er halvt svensker. Hun har BØRNESÅR!!"

Nanna har også en særlig evne til at vende dårlige ting til det bedre! :D

"Ida Simonsen, hvis vi lægger alle vores fails sammen får vi en nedtur, der er så stejl, at den går tværs gennem jorden og bliver til en optur i Kina. I looooove you ♥ "

FAIL

...Og jeg som troede at det var umuligt at blive forelsket i fiktive figurer xD Uh, jeg glæder mig alt for meget til på onsdag!

"She's new. She's brand new!"

Drømme

Jeg har ingen fornemmelse for mine drømme længere...

De fleste siger, at man enten drømmer ting man gerne vil opnå eller ting man gerne vil undgå - mere populært kaldet mareridt. Neuropsykologer hævder at hjernen i drømme ordner og sorterer den forudgående dags indtryk og oplevelser.

Jeg har det sidste lange stykke tid drømt enormt meget. Tit om ting og sager der er sket i løbet af dagen. Men i de sidste par dage har jeg drømt... underlige ting. Jeg vågner op om morgenen og tænker bevidst: "Er det noget jeg ønsker?". Det er som om min hjerne beder mig om at analysere mine drømme. Som om den tvinger mig til at tolke i det sekund jeg vågner. Den vil have mig til at stille spørgsmål. "Er det det jeg vil?" Og jeg ved det ikke! De sidste par drømme jeg har haft, har handlet om personlige spørgsmål og problemstillinger i min hverdag og når jeg så vågner og på en eller anden måde automatisk begynder at tænke over det, kan jeg aldrig komme frem til en konklusion. "Er det noget jeg skal stræbe efter?"

Jeg aner det ikke.