søndag den 28. februar 2010
Afmagt
Når man ikke kan beskrive det, forklare det. Når folk har det skidt og ikke kan trøstet. Ikke af mig. Jeg er ubrugelig og kan ikke andet end at se på og selv føle smerte deraf. Mit humør er en direkte refleksion af andres humør. Jeg holder så meget af mennesker, af livet og kan ikke bære at se den mindste skramme. Jeg vil redde hele verden, men slår ikke til. Jeg er ubrugelig. Intet kan jeg gøre og intet vil kunne forklare denne følelse.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ida, du er ikke ubrugelig >_>' Det at du altid er det menneske som stiller sig op og er til rådighed når andre har brug for dig, gør dig til mere end mange andre ^^ ruv you
SvarSlet