tirsdag den 9. marts 2010

Når man ser noget komme ti minutter for tidligt, og så opdager at det er tyve minutter forsinket

Jeg er konstant træt for tiden... Siden jeg begyndte at hoste for over to uger siden, har jeg ikke fået en ordentlig nattesøvn. Jeg er stoppet med at styrketræne pga. manglende energi og det er blevet en ond cirkel. Mit skolearbejde er også begyndt at gå dårligt, igen pga. manglende energi, men også lyst og drivkraft. Jeg ser lige nu ikke noget mål med at gå i gymnasiet, udover muligheden for at mødes med de folk jeg godt kan lide - det er desværre alt det sociale der har gjort min klasse til den værste der nogensinde har været på Silkeborg gymnasium. Hvor oplivende. Denne sindsstemning står i helt enormt stærk kontrast til den fantastiske vinterferie jeg havde og den fantastiske sommerferie jeg har i vente. Af en bizar grund gør det tingene værre at se frem og tilbage på fantastiske tider. Lige nu... Har jeg mest lyst til at slippe væk fra min hverdag. Jeg var til live-rollespil i søndags, og der opdagede jeg hvor befriende det er at skulle være en helt anden. Bare et par timer. Men nu er jeg tilbage igen, og der er lang tid til næste spilgang - måske kommer jeg først afsted til Juni.

Jeg er i den sidste tid af mange blevet brugt til at læsse af på, og det har jeg det godt med, for så føler jeg at jeg kan hjælpe andre mennesker. At jeg kan gøre en forskel. Idag var der dog en klog person der sagde til mig: "Du skal være mere egoistisk. Du skal ikke kun tænke på andre. Du er ikke skabt til noget specielt og du kan ikke redde hele verdenen." Og vedkommende har jo ret! Det slog hårdt. Jeg ved godt at jeg ikke kan redde hele verdenen, men jeg er min fars datter og jeg har umådeligt svært ved at tænke på mig selv før andre. Det gør mig trist og giver mig dårlig samvittighed.

Jeg vil ud i skoven igen, hvor jeg kan være alle andre personer end lige mig selv.